I køleskabet

Vand
Vand er en af de vigtigste kilder til sundhed, og man anbefaler, at voksne drikker to liter om dagen. Koldt vand fra køleskabet smager godt og minder dig om at drikke vand - pift evt. vandet op med citronskiver, agurk, mynte osv.

Skummetmælk
Er en vigtig kilde til protein, kalcium og B12-vitamin. Drik et stort glas koldt mælk til morgenmaden eller spis lidt skyr med lavt fedtindhold, hvis du ikke bryder dig om mælk.

Valnødder
Der er bl.a. masser af magnesium i disse nødder, som du f.eks. kan bruge i din salat eller på din morgenmad. Spis ikke for mange, for de har også et meget højt fedtindhold. 

Fisk
Fisk er utroligt sundt, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 200-300 g fisk om ugen. Du kan også få frossen fisk og fisk på dåse - f.eks. tun og makrel i tomat - som er nem og billig mad. 

Fryseren
Køb evt. frosne grøntsager og færdigretter, når de er på tilbud, og put dem i fryseren. Så er det nemt at lave billig mad, og du bliver ikke så let fristet af at ringe efter en pizza.

Olier
F.eks. ekstra jomfruolivenolie og rapsolie, der har et meget højt indhold af omega3 og et lavt indhold af de mættede fedtsyrer, der er ret usunde. Brug rapsolien når du steger mad og jomfruolivenolien over frisk salat og grøntsager.

Løg
Løg er billigt, pifter din mad op og forebygger kræft og hjertekarsygdomme. Spis dem rå evt. sammen med marineret sild eller miks dem i din kødsovs.

Kål
Vil du gerne have mad i køleskabet, der er billigt og samtidig fylder dig med vitaminer, er det en god idé at spise kål. Kog dem eller spis dem rå (husk at skylle godt inden brug) f.eks. smager rødkål og blomkål rigtig godt i salater.

Gulerødder
Er sprængfyldt med bl.a. karoten, der forebygger sygdomme og gavner din hud. Spis den som snack f.eks. til dip, kog den eller riv den til en lækker gulerodssalat med rosiner og lidt citronsaft.

(Kilde: Alt for damerne)

BoSelv

Er du lige flyttet i egen lejlighed - eller skal du snart?

Download appen med Danmarks største samling af links, sociale medier, andre apps og gode råd om at bo i egen lejlighed.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så skriver vi til dig, når vi opdaterer indholdet i appen.